Fediverset.dk udviklingsblog #1

Hej og velkommen til den første udviklingsblog

Lige nu står det på sommerferie, men her henover sensommeren kommer der flere tweaks til sitet. Jeg har i dag tilføjet NeoDB til softwarelisten. For RSS-fans kommer der mulighed for at læse opslag fra de forskellige projekter. Jeg har danset lidt om den varme grød, da jeg håbede, at der fandtes et WordPress-plugin til formålet, men ingen af de eksisterende har vist sig, at kunne det, de skulle. De vil alle gemme til en af WordPress’ hovedtabeller, som giver et værre rod, når alt samles der. Så løsningen har været at samle lidt op på et standard PHP-plugin, jeg har bygget tidligere.

– Standard-skriftstørrelsen er øget en smule, da den godt kunne være udfordrende lille for folk med nedsat syn.

– og så sysler jeg lidt med min egen serverliste. Dem findes der nogle stykker af, men ingen tilbyder, at man kan oprette sig direkte. Jeg tror, det gør vi kommer lidt bagud ift. at lære nye Fediverse-servere at kende. På Fediverse.to kan jeg i hvert fald se nogle, som jeg ikke kender, men da det i høj grad ligner private servere, indgår de ikke i oversigten.

– Forummet er “smuttet” for en kort bemærkning, men det vender stærkt tilbage i et format, der ikke er bundet til WordPress.

God sommer!

Simon

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *