Vi kender det allesammen, vi hører om et nyt medie og tænker: “For hunde, det lyder interessant!” eller også er man der, hvor man egentlig synes, at man er “mæt”, fordi man nu er på sit 6. sociale medie. Det tager tid at lære et nyt socialt medie at kende, og spørgsmålet der melder sig er ofte: “Hvorfor?”.
Naturligvis er vi her på sitet interesseret i at prøve at få dig til at skifte dit “hvorfor?” ud med et “Okay, det her er faktisk interessant” ved at prøve at vise dig Fediversets coolness.
Der er ingen algoritmer, der promoverer bestemte personer eller tiltag, så man skal som ny bruger selv gøre lidt arbejde for at gøre platformen, man er landet på interessant for sig selv. Det kan gøres ved at følge folk med samme interesser. Du kan også vælge at følge bestemte hashtags, så vil din væg blive fyldt med beskeder fra folk du ikke følger, men som “tagger” deres beskeder med bestemte stikord. Det kunne f.eks være hashtagget #dkpol, som folk ofte benytter, når de skriver om dansk politik.
Husk at du sagtens kan følge folk, hvis konti befinder sig på en anden instans (server), du er oprettet på. Du skal blot skrive deres brugernavn og server-id i søgefeltet. Sidder du f.eks på Mastodon.social kan du f.eks søge Fediverset.dks profil op i Fediverset op via @social@fediverset.dk
Der findes også sites, der prøver at indeksere indhold – jeg skrev i det tidligere afsnit om Fediversets “coolness”.
Jeg synes et af de sites, der prøver at hive den “coolness” frem, er:
Fedi.directory
URL: Fedi.directory
Siden lister spændende Fedivers-konti baseret på kategori-opdeling, så hvis du er interesseret i f.eks cykling, så kan det være, du skal kigge nærmere på https://fedi.directory/tag/cycling/
People Directory
Du kan også kigge forbi Fediverse.info og deres “People Directory”, den virker lige som en gammeldags telefonbog:
https://fediverse.info/explore/people