Folkene bag Berlin Fediday har nu lagt videoer op fra begivenheden på sin kanal på Peertube-serveren fair.tube. Der er videoer på tysk og engelsk indenfor forskellige områder, så der er noget for alle.
Videoer, du som fedivers-entusiast absolut ikke må snyde dig selv for, er Elena Rossinis “Reasons to be hopeful: success stories from the Fediverse this year”, hvor hun gennemgår året, der gik, deriblandt historien om, hvordan danske Statens Museum for Kunst endte i fediverset.
Derudover, så tjek Douwes præsentation “Get your city on the Fediverse and get lost”. Douwe arbejder for den hollandske hovedstad Amsterdam. Han fortæller om, hvordan man i Amsterdam har arbejdet med at rykke folk over i fediverset, efter at byen startede sin egen Mastodon-instans.
Links
Berlin FediDays Peertube-kanal
Elena Rossini: “Reasons to be hopeful: success stories from the Fediverse this year”
Douwe: “Get your city on the Fediverse and get lost“