I et nyt blogindlæg løfter udviklerne bag Mastodon lidt mere af sløret for citerede opslag (“Quote Posts”). Hvis du er vant til andre sociale medier vil du opleve, at du får lidt flere muligheder at lege med, når du skal bestemme hvordan dit opslag skal kunne bruges af andre.
Der kommer en indstilling i Mastodons webbrugerflade, der giver dig mulighed for bestemme politikken for dine fremtidige indlæg.
- Du kan f.eks bestemme, hvem der må booste dine opslag: Alle, dine følgere eller ingen.
- Hvis en person booster dit opslag på en uflatterende måde, kan du vælge at fjerne personens boost, så dit indlæg ikke fremgår på vedkommendes væg
- Du kan ændre dine valg løbende. Så selvom du har slået citerede opslag fra i dine indstillinger, så kan du tilsidesætte det valg i den dialogboks, hvor du skriver dit nye opslag
Citerede opslag lander på instanserne Mastodon.social og Mastodon.world om en uges tid, og bliver tilgængelig for alle i Mastodon 4.5, der kommer på et senere tidspunkt. Blogindlægget nævner ikke specifikt, hvornår funktionen lander i den officielle mobilapp, men det ville være meget overraskende, hvis ikke det sker samtidig med udgivelsen af Mastodon 4.5. Bruger du en app, der er lavet af det øvrige fællesskab, så kan du formentlig se på udviklerens website, om de er i færd med at integrere funktionen.
by