Nu varer det ikke så længe før vi hopper ind i et nyt år. Det kommer bag på mig hver gang, så jeg har ikke nået at forberede noget pænt grafik
Jeg glæder mig allerede nu til 2026, for jeg tror, det bliver et godt år for Fediverset – både her i Danmark og globalt.

Der er nu skabt et fundament, der kan udfordre de store techgiganter, og jeg synes Fediverset for længst har bevist, at det ikke bare er en døgnflue. Kvaliteten af softwaren bliver bare bedre og bedre. Det har f.eks været spændende at følge dynamikken i, hvordan Fediversets øvrige appudviklere ville håndtere Mastodons nye funktioner såsom “citerede opslag” (Quoted Posts). Ville Mastodon få funktionen først, og ville der så gå måneder, før de andre kom på omgangshøjde? Det gik over al forventning. Mastodon leverede en velovervejet udrulning af funktionen. Faktisk lancerede nogle mobilapps “citerede opslag”-funktionen før Mastodon selv gjorde, funktionen kunne bare ikke bruges rigtigt før serversoftwaren understøttede det.

Kæmpe tak til alle brugere rundt omkring på serverne, og til dem, der får hele det danske og globale fedivers til at fungere – moderatorer, serveradministratorer, projektstartere og udviklere. Jeg er stadig sindsygt fascineret over, at det danske fedivers kan mønstre 17 servere, og de har været i drift længe! I er denundenlynemig gode!

Jeg vil ønske alle et rigtig godt nytår – pas på jer selv og hinanden!

Nytårshilsner,
Simon / Fediverset.dk

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *