Brainstorm: Hvorfor er ActivityPub godt for udviklere?

Medlemmer af Social Web Incubator Community Group* (forkortes ofte SocialCG eller SWICG) er i gang med at brainstorme gode budskaber, der skal “sælge” fediverset og ActivityPub-protokollen til potentielle Fedivers-udviklere på Activitypub.rocks (aldeles glimrende community-site).

Der er nogle gode argumenter imellem – her er eksempler fra hhv. Johannes Ernst og Evan Prodromou:

  • Nå ud til folk på et eksisterende netværk uden selv at skulle opbygge det
  • Undgå at gøre dit produkt afhængigt af en enkelt platform, hvis udvikling du ikke har nogen indflydelse på
  • Åben protokol
  • Fri for patenter og licensafgifter
  • Administreret af en standardiseringsorganisation, ikke af en enkelt virksomhed

Har du idéer? Deltag i tråden på Github.

*) Der kan være lidt navneforvirring (hep!) imellem SocialCG og Social Web Working Group. Førstnævnte kan alle deltage i, det er en W3C Community Group. Community Groups udvikler protokoller og teknologier, der måske ender med standardisering på et tidspunkt. Sidstnævnte arbejder med at udvikle nye eller allerede definerede standarder, og her skal man f.eks være betalende W3C Member for at kunne deltage.

Skriv en kommentar