Skal du have noget sjov ud af dit ophold i fediverset, så hjælper det at lære at kende brugerfladen, og de små sneaky funktioner, der gør det nemmere at finde det, der interesserer dig. Det tager et stykke tid at blive “dus” med alle funktionerne, men efterhånden som du lærer funktionerne at kende, jo hurtigere kan du navigere.
Indhold
Søg profiler efter navn
Søg på emneord (tags/hashtags)
Følg en profil eller et emneord
Livefeeds
Lister
Søg profiler efter navn
Lige når du starter starter ud, så kan din tidslinie godt være ret tom – du kan derfor vælge at søge profiler op. Jeg har søgt på mig selv herunder. Som det ses på skærmbilledet herunder har jeg en del profiler rundt omkring i fediverset, så jeg dukker op en del gange.
Søgefunktionen søger blandt alle fedivers-fællesskaber, den Mastodon-server, du bor på, på et eller andet tidspunkt har haft kontakt med, og hvor folk følger hinanden.
Du kan godt komme ud for profiler, du ved eksisterer, men som ikke dukker op i søgningerne. Det skyldes at dit Mastodon-fællesskabs server har haft meget lidt kontakt med det fællesskab, hvor den pågældende profil ligger I sådanne tilfælde skal du skrive både profilnavn og serveradresse: @profilnavn@domænenavn, hvor domænenavnet er f.eks mastodon.social eller en af navnene på vores serverliste.
Søg på emneord (tags/hashtags)
Du kan også vælge at søge interesser op via nøgleord eller emneord i søgefelterne. Det hedder et tag eller hashtag på engelsk, hvis du støder ind i den engelske brugerflade. Der er nogle uformelle standarder, som vi har arvet fra andre sociale medier, men der er også kommet nye til. Jeg har forsøgt at samle en oversigt her.
Du søger på emner ved at sætte en “havelåge” – et hashtag – foran det ord, du søger efter (du kan faktisk også udelade hashtagget på Mastodon, men shh, vi må holde på konventionerne ;-)) Vi samler f.eks opslag om dansk politik under #dkpol, som jeg har søgt efter herunder. Grunden til, at vi putter en tocifret landekode på, er for at undgå at mixe opslag med andre lande. Du kan også prøve at søge på #danmark
Følg en profil eller et emneord
Når du har søgt en profil eller et nøgleord op, så kan du “følge” ved at trykke på “følg” (selvforklarende, ikke? Men det her er jo en hjælpeside, så vi skal have det hele med ;-)). Det betyder, at det dukker op i din tidslinie, så snart der bliver postet et opslag.
Livefeeds
De foregående afsnit viser en måde at søge interessante opslag op manuelt. Men du kan også bare klikke på menupunktet “Live feeds” øverst til højre i menuen i Mastodons webbrugerflade, og se fediverset udfolde sig totalt sporadisk foran dig.
Fanebladet “Denne server” viser aktiviteten i det fællesskab, du har oprettet en profil hos, hvilket måske kan give dig inspiration til at følge profiler, du ikke kender. Hvis du er på en server med mange tusindvis af brugere, vil du nok for det meste se opslag flimre forbi, men funktionen er ret brugbar i mindre fællesskaber til at danne sig et overblik over igangværende samtaler. Fanebladet “Andre Servere” viser hhv. et udsnit af opslag på tværs af fediverset. Fanebladet “Alle” kombinerer dit lokale feed med “Andre servere”-feedet.
Mere overblik – brug lister
Er det meget aktive profiler eller emneord, du har valgt at følge, kan det godt være lidt en udfordring at følge med i det hele. Der kan du med fordel bruge en anden af Mastodons funktioner, nemlig lister. Listerne giver dig mulighed for at organisere profilers opslag på en måde, du måske vil finde mere logisk. Listerne har deres egen side lige her: “Lister”






Remote Reply
Original Comment URL
Your Profile
Why do I need to enter my profile?
This site is part of the ⁂ open social web, a network of interconnected social platforms (like Mastodon, Pixelfed, Friendica, and others). Unlike centralized social media, your account lives on a platform of your choice, and you can interact with people across different platforms.
By entering your profile, we can send you to your account where you can complete this action.
@social maskinoversat, dårligt. Men jo …
Nej, jeg bruger ikke maskinoversættelser. Men WPs formatering af Mastodon-opslag er ret wonky, så det kan se sådan ud.