Hvis du arbejder med åben forskning, eller måske overvejer at starte en server i Fediverset, så kan det være, at du kan blive inspireret af Bonfires kommende “Open Science Network”.
Bonfire er en social media-server i stil med Mastodon, men har en altoverskyggende fordel, nemlig muligheden for, at du kan udvide funktionaliteten ved hjælp af plugin-udvidelsesmoduler og widgets, der er små synlige moduler, man kan placere på udvalgte steder. På den måde kan du give din instans et personligt udtryk uden at skulle røre selve kernen af kildekoden.
Bonfire kalder tilpasningerne samlet set en app, og du kan se de forskellige typer i en appoversigt .
Projektet har for ganske nylig teaset nye funktioner i OSN, der er på vej, men ikke helt klar endnu:
* Integration med Zenodo – en EU-støttet åben forskningsplatform og Knowledge Commons, m.fl.
* Log ind og sammenkobling med dit ORCID, så dine publiceringer kan blive vist på din forskerprofil.
Derudover har Bonfire understøttelse af “Circles”, så du kan publicere opslag til en sluttet kreds af brugere, som du vælger.
Du kan se en kort demo her på Bonfires Mastodon-profil: Link til video