17. april 2026

Fedilab – nu også med citerede opslag

Appen IceCubes til MacOS/iOS/iPadOS har som en af de første fået tilføjet muligheden for at bruge citerede opslag (“Quote Posts”), endnu før muligheden er tilgængelig på alle Mastodon-servere. Faktisk så gælder det også Apple ][-app’en. Jep, du læste rigtigt, selv en maskine fra 1980’erne kan poste til Mastodon.

Nu er turen så kommet til Android-app’en Fedilab. Hvis du har en konto på mastodon.social og bruger Fedilab, kan du derfor teste funktionen af, inden den bliver tilgængelig for alle fra og med Mastodon 4.5. Du skulle også kunne gøre det, hvis din instans’ serveradministrator har dristet sig til at installere en testudgave af Mastodon, der benævnes en “nightly”. Nightly-udgaver af software er typisk friske udgaver af den nuværende kodebase, som ikke er helt gennemtestet for fejl og mangler.

Der er en del øvrige tilføjelser og fixes i Fedilab. Du kan se en samlet oversigt i changeloggen.

Fedilab, som har en del år på bagen efterhånden, er i øvrigt et spændende valg, hvis du ønsker at samle flere kontotyper i samme app. App’en understøtter udover Mastodon også social media-servere såsom Friendica, Pleorama, og Pixelfed.

Links

Fedilab på F-Droid

Fedilab hos Google Play

Simon Justesen

Admin på Fediverset.dk. Vild med programmering, grafisk design og Open Source. Open anything, really.

Vis alle indlæg skrevet af Simon Justesen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *