Lidt om fediverset i overskriftsform – til dem, der ikke gider læse en væg af tekst 😉
Fediverset er et fællesskabsprojekt, bygget af almindelige mennesker, for almindelige mennesker.
Organisation
- Ikke ét stort socialt medie, fediverset består af mange fællesskaber, der kan kommunikere på kryds og tværs.
- Alt er frivilligt. Der er ingen overordnet ejer eller overordnet styrende organisation.
- Hvert enkelt fedivers-fællesskab bestemmer selv, hvordan det styres.
- Sommer 2026 findes der 40.000+ fedivers-servere på verdensplan (kilde: fedidb.com).
- Serverne drives af enkeltpersoner, organisationer, foreninger eller fedivers-orienterede virksomheder
- Serverne administreres af en administrator eller administratorteams.
- Fediversets decentrale struktur gør det resistent overfor censur.
- Fedivers-fællesskabernes størrelse gør dem nemmere at overskue
Uafhængig af strategier og trends
- Ingen reklamesporing
- Ingen opmærksomhedsalgoritmer
- Privatlivsfunktioner er i højsædet. Læs f.eks om, hvordan citerede opslag virker
- Interesse-baseret udvikling fremfor fokus på tidens trends
Decentraliserede fællesskaber
- Fedivers-fællesskaberne er i udgangspunktet “sig selv”, indtil brugerne begynder at følge profiler på andre servere.
- Nogle servere er generelle “chatservere” med emner af generel karaktér, andre har et tema indenfor forskellige interesseområder.
- Nogle fællesskaber drives for administratorens egne midler, andre drives af donationer.
- Ved oprettelse i et fællesskab får man som bruger et fedivers-id, som kan bruges til at kontakte andre i samme fællesskab,
eller brugere i andre lokale eller globale fællesskaber. - Går et fællesskabs server ned, påvirker det ikke driften af de andre.
- En bruger kan flytte sine følgere imellem servere (fungerer bedst mellem servere af samme type)
- Fællesskaberne kan – såfremt deres serversoftware understøtte det – vælge at abonnere på distribuerede denylister, der blokerer ballademagere på tværs af fediverset
Åben kode, åbne standarder
- Mange fedivers-platforme er Open Source, hvilket betyder, du kan tilpasse og udbygge softwaren, som du har lyst.
- ActivityPub-protokollens udvikling håndteres af W3C, der også står bag en lang række webstandarder.
- Fediverse Enhancement Proposals (FEPs) udvider fedivers-servernes funktionalitet, der bygger ovenpå ActivityPub.
- De forskellige projekter bygger ActivityPub Extensions, så de ikke behøver vente på at specifikationen af ActivityPub opdateres.
- Der findes varianter af ovennævnte software. En forgrening kaldes en “fork”. En fork af f.eks Mastodon-softwaren indeholder ofte ny funktionalitet, men beholder sin kompatibilitet med det oprindelige projekt