Idéoplæg: Hvilke idéer har du til det danske fællesskab?

Flere har efterspurgt en konkret køreplan for, hvordan fødiverset kan udvikle sig.

Fødiverset består i sin natur af selvorganiserende fællesskaber, der selv bestemmer, hvad de deltager i, så betragt dette som et idéoplæg. Når det er sagt (skrevet), kunne det være meget fedt, hvis vi kunne etablere faste formelle og uformelle arbejdsgrupper og nogle langsigtede mål.

Det er naturligvis frivilligt, om man vil deltage i sådanne grupper og i hvilket omfang, man har tid og lyst til at deltage.

Din tur 😀

Her stiller jeg tre enkle, afklarende spørgsmål som du gerne må svare på (som kommentar på dette opslag, som så automatisk federeres ud i fediverset), hvis du vil bidrage til at få sat gang i nogle projekter:

  • Hvad mangler fødiverset?
  • Hvordan kommer vi derhen?
  • Hvad vil du arbejde med?

Du må skrive lige, hvad du har lyst til, og drømme lige så vildt, som du kan. Alt er velkomment. Det behøver ikke være kodeprojekter, det kan også være andre tiltag, der kan skabe flere muligheder for fødiverset/fediverset som et mangfoldigt fællesskab.

I princippet kan alt lade sig gøre, for fedi er jo vores egen legeplads, hvor tid og interesse er kapitalen, vi arbejder med. Nogle projekter er givetvis allerede i gang i internationalt regi, men der vil altid være behov for alternativer og andre vinkler.

Videre færd

Baseret på indkomne forslag laver jeg en oversigt over mulige og igangværende projekter (inkl. fediverset.dks egne projekter), og vil forsøge at opdatere med nye status’er, når nogen gør fremskridt i forhold til deres projekt.

19 kommentarer

  1. @social stærkt initiativ @simonjust 💪

    Fødiverset mangler opmærksomhed fra flere. Alle skal vide at det eksisterer! Om de bruger det er op til dem selv, men step 1 er at promovere det. @DanmarkSkifter gjorde et godt stykke arbejde med kampagnen, den slags skal vi have meget mere af!

    Jeg synes også at der mangler demokrati. Fødiverset er nærmest anarkistisk (ikke at der er noget galt i det!) fordi alle laver sine egne love. Jeg drømmer dog om at vi ikke bare er "brugere", men medlemmer der har medejerskab og medbestemmelse over instansen.

    Samtidig tror jeg at vi mangler samarbejde imellem os der sidder i hver vores boble og sætter instanser op. Alt for mange instanser lukker ned fordi administratorerne brænder ud.

    Der er også nogle tekniske ting der godt må blive bedre og derfor skal vi også gerne have tilføjet mere funding til udviklerne.

    Så det jeg tror fødiverset har brug for er @folkefoderation . Nok ikke så overraskende 😁

    • @simonjust @folkefoderation @social @DanmarkSkifter

      Man kunne godt lave nogle online sessioner ligesom de gør i coopcloud. De kalder det 'kite-flying', altså mødes og flyve lidt med hver sin drage sammen og tale lidt om drager og vindforholdene og hvad der ellers lige rør sig. (Hvor drager i dette tilfælde er de forskellige projekter som coopclouds medlemmer arbejder på…). Jeg vil muligvis få svært ved at deltage ret meget, men det er måske værd at prøve af? Man kan måske bare aftale et rum på Jitsi og så tjekke ind der, dem der lige kan den dag, en gang om måneden eller lignende?

  2. Kenneth

    Der mangler indhold – ja undskyld men som forholdsvis ny bruger i fediverset, finder jeg det mest indhold af en snært aktivistisk, men ærligt jeg gider det ikke. Jeg har endnu ikke fundet noget fra det offentlige direkte fra kilden, det gælder både kommuner og stat – og kun lidt fra etablerede medier, og så skal man måske overveje at den der alt-er-gratis filosofi er en stopklods for udviklingen. Så mangler der gruppe funktionen, det dutter ikke rigtigt at man skal “shoppe rundt” på forskellige servere som målretter de interesser man har. Jeg er ked af at måtte sige det, men jeg forstår godt at den almindelige bruger ikke finder jeg til rette i fediverset – det behøver ikke være så højpandet, “dem mod os” agtigt det hele. Det tætteste jeg kommer på noget jeg finder interessant er pixelfed, selvom den har nogle åbenlyse mangler, derfor har jeg også slået mine folder derovre. Nå men det var min lille bøvs.

    • Hej Kenneth!

      Tak for dit indspark! 🙂

      Det offentlige har ikke rigtig fundet ud på fediverset endnu, her er andre lande, såsom Tyskland, Frankrig og Holland milevidt foran. Men jeg linker til steder her på sitet, hvor du kan finde spændende profiler og fedivers-forbundne platforme.

      De sådan udviklingsmæssige ting, kan vi som den danske del af fedivers-fællesskabet ikke gøre ret meget ved, før vi får dannet nogle af vores egne udviklingsgrupper, der kan arbejde sammen med/sideløbende med projekter såsom Mastodon og Pixelfed. Der er dog nogle af vores indbyggere i fediverset, der arbejder på f.eks Friendica. Mht. gruppefunktion, så skal det nok dukke op på flere af fediversets platforme, funktionen skal blot lige standardiseres først i ActivityPub-protokollen som fediverset kommunikerer med. Feddit.dk og Friendica.dk har en form for gruppefunktion (deres egen implementation).

      Du er altid velkommen til at hive fat i mig (Mastodon: @simonjust), hvis du mangler inspiration til at finde flere ting i fediverset.
      God weekend!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *