Teamet bag Mastodon-projektet har lige udgivet et nyt blogindlæg, kort og godt navngivet “Our Technical Direction”, der beskriver fremtiden for projektet. For læseren er det dog lidt tungen lige i munden, fordi noget omhandler tankerne omkring selve softwaren, der driver Mastodon-netværket og noget omhandler forbedringer af mastodon.social og mastodon.online, som er sociale medier, der begge drives af udviklerteamet bag Mastodon. Forvirret? Du er ikke alene 😉
Anyways, lad os prøve at dykke ned i lidt af det – jeg vil fokusere på de ting, der har relevans for det danske fødivers:
De sidste 18 måneder har udviklerne bag Mastodon haft travlt med at udbygge deres kerneudviklerteam. De er gået fra at være 1-2 full-stack udviklere (udviklere med mange hatte på) til at være et bredere team med mere specialiserede fokusområder. Udadtil lader det til at have givet pote, for vi har fået hyppigere opdateringer.
Kigger man på projektets roadmap (arbejdsplan) kan man se, at vi i den kommende version 4.6 får vi bedre muligheder for at opdage nye Mastodon-instanser, bedre onboarding af nye brugere (ny brugeroprettelsesskærm) og et redesign af profilsiderne, der skal gøre det mere Mastodon mere attraktiv for offentlige personer. Der er også blevet lavet et udkast til specifikationerne af Fediverse Auxilary Service Provider. Det er en række tjenester, som opererer uafhængigt af de forskellige typer fedivers-servere, der findes i fediverset, men som tilbyder tjenester, serverne kan abonnere på – uanset om de er drevet med Mastodon, Peertube eller noget tredje. Det kunne f.eks være en fælles, decentraliseret antispam eller søgemaskine, der kan søge på tværs af dele af fediverset.
Samtidig anerkender Mastodon-udviklerne i blogindlægget, at der har været for meget fokus på at drive trafik til store Mastodon-instanser frem for andre mindre instanser, hvormed man så i stor udstrækning har ofret decentraliseringen på skafottet. Det var iflg. Mastdodon-udviklerne en strategisk beslutning i forbindelse med det store Twitter Exodus i 2022, hvor var det nødvendigt at pege folk i retning af mastodon.social for at undgå for megen forvirring. Fremadrettet vil teamet lave værktøjer, der støtter mindre instansers administratorer i den daglige drift (formentlig nogle af de tiltag, der står i roadmap’en, beskrevet i sidste afsnit).
af