Holos Discover – søg på tværs af fediverset

Det samlede fedivers er enormt, og som bruger kan det indimellem være en uoverkommelig opgave at finde rundt. Men der dukker hele tiden nye fede værktøjer op, som gør udforskningen lidt mere overskuelig! Et af disse værktøjer er Holos Discover, der bliver bygget af Thomas, der går under pseudonymet Tom79. Han er en særdeles flittig fedivers-udvikler, som også står bag hhv. fedivers-app’en Fedilab, og Holos.social-app’en, der gør din mobiltelefon til din egen personlige fedivers-instans. Jeg tester Holos-mobilapp’en på et senere tidspunkt.

Anyways, som navnet meget kraftigt signalerer, så lader Holos Discover dig søge på forskelligt fedivers-indhold – du kan søge på konti, hashtags med dine interesseområder, tekst, billeder og lignende. Du kan indskrænke søgningen ved at sætte forskellige filtre på, såsom hvis du kun vil se indhold på dansk – og så kommer søgemaskinen med et bud på, hvad eller hvem, der trender lige nu.

Holos Discover forsøger samtidig at værne om folks privatliv ved, at den respekterer de privatlivsindstillinger, man har angivet i sin fedivers-profil på f.eks Mastodon eller lign. fedivers-sites, jf. søgemaskinens privatlivserklæring (se nedenfor). Hvis du eksempelvis har valgt i dine profil-indstillinger, at din profil ikke skal indekseres, så springer søgemaskinen den over – og ændrer du indstilling i din profil, så gennemføres ændringen indenfor 24 timer. Tjenesten abonnerer efter eget udsagn også på IFTAS’ DNI Denyliste over domæner, der anbefales defedereret (blokeret).

API og RSS feeds

Tjenesten udstiller i stil med andre fedivers-tjenester et offentligt API og forskellige ATOM/RSS-feeds, hvis du har behov for at lege med nogle af de data, som Holos Discover indsamler.

Comments

No comments yet? Start the discussion

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *