17. April 2026

Bonfires Social-app rammer v1.0

Skærmbillede, der viser Bonfire Social app'en. der er en menu til venstre - tidslinie i midten, lokale feed og "trending topics" til højre.
Skærmbillede, der viser Bonfire Social app’en.

Bonfire Networks har netop udgivet første version af Bonfire Social.

Det ligner måske på overfladen endnu et socialt medie i still med noget, du kender. Og så tænker tænker skeptikere måske “har vi ikke nok af dem?” Jo, men Bonfire har et es i ærmet. Det er ikke en monolitisk app, men snarere et rammeværktøj, du kan sætte dit præg på.

Softwaren kommer i flere varianter, som kan målrettes forskellige fællesskabstyper, og Bonfire-teamet er allerede i gang med at forbedre de næste skridt – mere om det om lidt!

Det interessante ved Bonfire er uden tvivl dets modulære opbygning. Du kan således tilføje ekstra funktionalitet via udvidelser. Dermed kan du installere de udvidelser, der passer til dit fællesskab, og du undgår dermed at skulle “hacke” direkte i Bonfires kerne for at skulle lave tilpasninger.

Flere apps på vej

Kigger du på Bonfires app-sektion, kan du se status på de nuværende projekter. Mens dette skrives er “Open Science”-app’en i Beta, og det bliver spændende at følge, om Bonfire kan fostre mere åben vidensdeling, når app’en kobles på Fediverset og Bluesky. En anden app er “Community”-app’en, som indtil videre ser ud til at have trådede gruppefunktioner.

Projektet har oprettet en Indiegogo-kampagne, hvis du har lyst til at støtte udviklingen – link umiddelbart herunder. Kampagnen har mens dette skrives nået 71% af sit mål. Det er ganske flot!

Links

Bonfire Networks: Bonfire Social is here…
Bonfires Github-repository
Indiegogo-kampagne

Simon Justesen

Admin på Fediverset.dk. Vild med programmering, grafisk design og Open Source. Open anything, really.

View all posts by Simon Justesen

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *