Der bliver tilsyneladende rundsendt en gang spam til Pixelfed-brugere, hvori de bliver bedt om at verificere deres konto. Metoden er meget lig den, Mastodon-fællesskaberne var udsat for tidligere.
Du har ret til privatliv i fediverset, så du vil aldrig blive bedt om at verificere din identitet. Er du det mindste i tvivl om ægtheden af en besked, så henvend dig til administrator på den instans, hvor du har din profil. Alle Pixelfed- og Mastodon-instanser viser administrator-kontoen på forsiden af instansen. Er du logget ind kan profilen findes via links til hhv. “Hjælp” og “Om”-sektionen.