Discourse hopper ind på det åbne sociale web

Siger navnet Discourse dig noget?

Hvis ikke, så har du garanteret mødt Discourse alligevel som bruger – det er nemlig forumsoftware, der driver mange forums på internettet.

Blandt de kendte brugere af Discourse er f.eks OpenStreetMap, Nextcloud, Nvidia, og OpenAI (kendt for ChatGPT).

Den fede nyhed er i denne sammenhæng, at folkene bag Discourse har valgt at integrere ActivityPub-protokolmuligheder i softwaren, dvs. at Discourse nu kan kommunikere med andre servere i Fediverset. f.eks Mastodon. Udviklingen har taget to år, og har nået et punkt, hvor ekstramodulet nu kan præsenteres for omverdenen.

Jeg skal spare jer for de tekniske detaljer i dette opslag, men vil du læse flere detaljer, så findes blogindlægget lige herunder, hvor du også finder et praktisk eksempel. Der er også en “tillægsbonus”: Discourse kan nemlig nu interagere med andre Discource-baserede forums!

Link

Blogindlæg: Discourse and the Fediverse
Discourse: ActivityPub-plugin’et

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *