Fitpub.social – for de sportsglade

Billede, der viser fitpubs tidslinie, med kortoversigt

Jeg ved vi har en håndfuld løbe- og cykel-interesserede i fødiverset – og har man lyst til at lave et fællesskab indenfor det, og samtidig få nogle værktøjer til at dele ens fremgang med, så ku’ Fitpub.social eller Fitpub-softwaren måske være en idé at kigge nærmere på. Samtidig er man med til at frigøre sig selv og sine træningsdata fra forhandler-specifikke sociale medier.

Den eneste ulempe, jeg sådan lige kan se, er at der ikke er en dedikeret mobilapp endnu, så man skal sdministrere sin profil og sine træningsdata fra web-brugerfladen. Det virker dog oplagt med en mobilapp også, så mon ikke den kommer i fremtiden?

Anyways, den nye version 1.1 af Fitpub-softwaren indeholder de ting, man vil forvente af en Fedivers-software, såsom NodeInfo-understøttelse, follow-requests og forbedrede muligheder for at federere med resten af fediverset.

Derudover er der en række generelle funktioner, der er værd at fremhæve:

  • Importerer aktivitetsfiler fra GPS-enheder og træningsapps
  • Understøtter FIT- og GPX-uploads
  • Publicerer aktiviteter til følgere via ActivityPub (f.eks til Mastodon-brugere)
  • Tilbyder offentlige, kun for følgere og private synlighedstilstande Anvender privatlivszoner for at beskytte følsomme start- og slutsteder
  • Viser kort, metrics, tidslinjer og profilsider i en server-renderet web-UI Inkluderer analyser såsom opsummeringer, personlige rekorder, præstationer, træningsbelastning og heatmaps
  • Understøtter batchimport fra ZIP-arkiver

Links

Fitpub.social
Codeberg-repo til softwaren

Comments

No comments yet? Start the discussion

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *